Høringssvar vedr. forhøjelse af skolens enhedstakst

Skolebestyrelen på Måløvhøj Skole har behandlet forslaget på møde d. 23. august 2021. 

Af høringsmaterialet fremgår, at man ønsker at ændre den årlige takst på segregerede elever fra kr. 200.000 til kr. 300.000 for kommende nyvisiterede og kommende revisiterede elever. 

Da alle elever revisiteres årligt, vil dette forslag konkret betyde, at alle vi-siterede elever, siden beslutningen om fastsættelsen af enhedstaksten i 2019, inden for et år vil koste skolen kr. 300.000.

For Måløvhøj Skole betyder det konkret, en årlig merudgift på kr. 2.200.000 med det nuværende antal visiterede elever siden 2019.

Allerede med den nuværende takst kan skolen ikke holde sig inden for de tildelte midler, som blev lagt ud i forbindelse med indførelsen af enheds-taksten. Som følge af dette betaler skolen allerede via midler til inklusion og en forhøjelse af beløbet vil således have en stærk negativ betydning for skolens muligheder for at arbejde mere inkluderende.

I forhold til høringsbrevets påstand omkring det økonomiske incitament, skal skolen hermed gøre opmærksom på, at det ikke er skolen alene, der bestemmer, hvilke elever, der visiteres. 

Ønsket om visitation kan komme fra sagsbehandler i forbindelse med sa-ger om behandlingstilbud ligesom de kan fremkomme på baggrund af forældreønsker. Således er der elever, der visiteres på forældreønsker, selvom skolen mener at kunne løse opgaven uden segregering. Herudover visiteres elever til andre tilbud p.g.a. af forhold, der relaterer sig til ser-viceloven. Da det økonomiske incitament ikke har effekt på forældre og sagsbehandlere synes dette argument ikke holdbart med mindre skolen kun betaler i de tilfælde, hvor det er skolen, der anbefaler et segregeret tilbud.

Forslaget om en rammebesparelse vil have samme negative betydning for skolens arbejde med inklusion, som en forhøjelse af enhedstaksten.

Skolebestyrelsen ønsker i øvrigt at gøre opmærksom på, at Måløvhøj Skole allerede arbejder aktivt både med tilbageslusning af elever fra segregere-de specialtilbud samt med at finde nye veje til at nedbringe behovet for segregerede tilbud. Dette arbejde vil blive vanskeliggjort ved en negativ ændring af den økonomiske ramme.

For at imødegå merforbruget på det specialiserede område foreslås i ste-det, at kommunen arbejder med at udvide mulighederne for ”Skoleflex”. Som følge af dette foreslår vi en model, hvor skolen får samme midler evt. fratrukket en procentdel, som de segrerede tilbud vil få. Er man villig til at betale kr. 650.000 på en specialskole kan man tilbyde distriktsskolen kr. 500.000 for samme opgave. Det vil give skolen mulighed for dels at ud-danne personalet og ansætte nyt personale med specialpædagogiske kompetencer, hvilket igen kan være med til at understøtte udviklingen med at skabe mere inkluderende læringsmiljøer. 

Der vil med sådan en løsning både kunne findes besparelser og skabes bedre muligheder for at indfri Ballerup Kommunes børne- og ungestrategi om at skabe inkluderende fællesskaber.

Venlig hilsen

Mia Knudsen            Peter Haldor Hansen
Næstformand            Distriktsskoleleder

Skolebestyrelsen Måløvhøj Skole